Broer der passer

 
Korrekt registrering af større brokonstruktioner
 
Under ”Kroner der passer” er omtalt en enkel registreringsmetode til alle typer enkelttandsrestaureringer. Metoden er at tage et sammenbid i Blu-Mousse, som kun dækker 1½ tand på hver side af den præparerede tand. På den måde har man mulighed for at kontrollere, at patienten bider korrekt sammen. Samme princip anvendes til mindre broer, såfremt den distale bropille ikke er sidste tand i tandrækken. I den situation kræver det en helt anden planlægning, inden man går i gang.
 
Forberedelser
Start med at lave et sæt studiemodeller (nu stejler en del!) og tag også en ansigts-bueregistrering.
Her tænker jeg ikke på den gamle, støvede Dentatus, som du måske har liggende et eller andet sted, men på KaVos Protor artikulator med tilhørende ansigtsbue. Men den er det så let at lave en registrering, at alle på klinikken kan mestre teknikken efter blot at have set den et par gange.
Den sikkerhed, som en korrekt indstøbning giver, er tjent mangefold hjem senere!
 
Efter indstøbningen laves nu en grundig analyse af modellen: Hvordan ser Spees-kurven ud? Er der tænder, der er elongerede? Lav en behandlingsplan, der går flere år frem i tiden, da det er vigtigt, at den nye brokonstruktion ikke låser dig fast, så du ikke senere kan lave noget fornuftigt i samme kæbehalvdel. Dette er en af de hyppigste fejl, jeg ser, når jeg starter samarbejde med en ny klinik.
 
Vis patienten dit forarbejde. Det giver en bedre forståelse for, at det er nødvendigt at slibe af en ”rask” tand. 
Her er det også en god ide at fortælle om din behandlingsplan på længere sigt.
 
På studemodellen kan du lave en parallelitetsanalyse af bropillerne og finde en indskudsretning, som kan overføres til patienten, når du går i gang med præparationen. Det er også på studiemodellen, at du kan finde den rette størrelse stålske til aftrykket. Husk, at der skal være en stabil stålske (Coe eller Aesculap). Plastskeer er bandlyst til broaftryk (selv til små broer).
 
Man kan også anvende ”dobbeltaftryksteknik”, hvor der tages puttyaftryk enten direkte i munden eller af studiemodellen. Her kan varmt anbefales et nyt produkt fra GC som spacer, Impression Separation Wafers. Aftrykket skal taget på flg. måde:
  1. Fyld stålske (som beskrevet ovenfor) med ”for lidt” putty, som dækkes med et stykke tynd cellouid-film. Når skeen er 
  2. På plads i munden eller på modellen, bevæges skeen grundigt i forskellige retninger under den primære afbinding, så der bliver rigeligt plads omkring tænderne.
  3. Fjern aftrykket og læg det – stadig dækket af filmen – til det skal anvendes
  4. Fjern evt. underskæringer i puttyen med en kniv – stålske + putty fungerer nu som individuel ske
  5. Tag aftryk på ”normal” vis med light body.
Det må kraftigt frarådes at tage aftryk med putty og light body i samme seance.
Begrundelse: Der er for stor forskel i de to materialers viskositet. Putty er et højviskøst materiale, som ”skubber” sig forbi tændernes facial- og oralflader og efterlader tomrum langs tandkødsranden. Puttyen fortrænger let light bodyen og efterlader denne som en tynd film, som dels ikke binder sig tilstrækkeligt til puttymaterialet, og dels giver en dårlig gengivelse af detaljer.
 
Præparation
  1. Start med at tegne indskudsretningen op på bropillerne eller måske endnu bedre, marker den med en grov diamant.
  2. Påbegynd præparationen af første tand. Start altid med den mest distale. Er denne en 6’er eller en 7’er, er den tit kippet, og her kan du få stor glæde af dine parallel-linier. Kan du ikke få retningen rettet op, er det jo rart at vide, at det er efter præparation af den første tand, at du skal revurdere indskudsretningen. Det havde været surt, hvis det var efter sidste tand! Herefter præpareres den okklusale del. Sørg for at tage nok af, minimum 2 mm, uanset om det er en finer- eller MK-krone. Når tanden er færdigpræpareret, fremstilles et indeks i komposit. Lav det endelig ikke for stort, så risikerer du, at det ikke bliver ordentligt gennemhærdet. Mål nu tykkelsen af indekset. Hvis tykkelsen ikke er 2 mm, præpareres mere af, og indekset ”rebaseres”. Lav en omhyggelig kontrol af sammenbiddet, for nu har du den første garanti for korrekt bidhøjde og korrekt sammenbid.
  3. Herefter præpareres den næste bropille på samme vis. Inden du laver indekset til denne tand, placeres det første indeks. Kontroller at det er rigtig på plads, og at patienten bider korrekt sammen. Er der mange bropiller, kan det være en fordel at indlejre plastindeksene i Blu-Mousse, så det er lettere at holde styr på dem.
  4. Når alle bropiller er færdigpræparerede, er det ingen sag at forbinde alle indeksene med Blu-Mousse, og du har nu et korrekt sammenbid.
  5. Den tid, du nu har brugt til at lave sammenbid, er sandsynligvis tilstrækkelig til, at en eventuel blødning er stoppet. Først herefter pakket pocher, og det endelige aftryk tages. Herefter fremstilles et provisorium.
På laboratoriet
Modellen støbes ud i en god kunststofgips (ikke en naturgips, da de ikke er nøjagtige nok). Efter endt afbinding gås modellen efter for små unøjagtigheder, og præparations-grænsen frilægges. Nu beskæres sammenbiddet med et helt nyt kulturblad. Alle de områder, der ligger an mod bløddelene skæres af, hvorefter sammenbiddet placeres på mastermodellen, som igen placeres på antagonistmodellen, som i forvejen var korrekt indstøbt i artikulatoren.
Herefter er det en ”let sag” at lave broen færdig i korrekt sammenbid og i korrekt højde. De klinikker, jeg arbejder tæt sammen med, og med hvem jeg har udviklet denne teknik, er enige med mig i, at vi sparer megen tid. Det er fx sjældent, at vi laver metalprøve, selv på fuldkæbebroer, som vi tit laver helt færdige i én seance, stort set uden behov for efterkorrektioner.
 
Fordele: Et forudsigeligt resultat og en hurtigere fremstillingstid, som både er til glæde for klinikken, laboratoriet og – ikke mindst – patienten.