Kopiprotese - hvordan?
Aftryk af tidligere protese
Tag først aftryk af basissiden:
-
Skrub protesen godt ren
-
Bland en stor portion putty
-
Pres den op i god kontakt til protesebasis
-
Læg det hele på en plade under afbindingen og sørg for, at der er ca. en centimeter overskud af materiale hele vejen rundt.
-
Når puttyen er afbundet, smøres et fint lag vaseline over al puttymaterialet. Herefter
-
Findes en aftryksske, som er tilstrækkelig stor til at dække hele protesen og samtidig overskud af putty, der er rundt om protesen
-
Nu udrøres en stor portion alginat, og der tages aftryk af protesens overside
Når alginaten er afbundet, fjernes protesen forsigtigt fra aftrykket.
Protesen afleveres til patienten, og aftrykket pakkes forsigtigt, fugtigt ind og sendes til laboratoriet, som ud fra aftrykket fremstiller en kopiprotese i klar (eller rød) akryl.
Videre fremstilling af kopiprotese
Aftryk og sammenbid
På laboratoriet fjernes alle underskæringer indeni protesen (som ved rebasering), men kontroller det for en sikkerhedsskyld.
Kopiprotesen – og okklusionen på den – prøves på patienten.
Tag aftryk på vanlig vis.
Gør dig umage, sørg for at få taget et tryksvagt og dynamisk aftryk, som viser bløddelenes funktion. Er der småting ved aftrykket, som ikke er korrekt, kan disse evt. korrigeres med samme meget tyndtflydende silikone, som blev brugt til aftrykket.
Er læbestøtten ikke i orden, kan den korrigeres med en blød ortodontisk voks eller med fx Blu-Mousse.
Aftryksmateriale
Brug den silikone, du bruger til krone/broaftryk;
brug light, idet heavy ikke er tryksvagt nok. Impregum er uegnet, da det ikke er tryksvagt! Nu har vi et perfekt aftryk i stort set samme bidhøjde som patientens gamle protese.
Hvis biddet skal hæves:
Lav et ”stop” i plast i den rigtige bidhøjde. Sprøjt Blu-Mousse over alle okklusalflader og bed pt. bide sammen – eller holde lukket sammen – på plast-stoppet, som derved bliver ”indlejret” i sammenbidsmaterialet.
Og på næsten ingen tid har du et perfekt aftryk og en korrekt bidregistrering.
Sidste fase:
Prøv tandopstilling og send til færdiglavning på laboratoriet.
Med denne metode oplever vi næsten aldrig korrektioner.